Startside > Visionsdebat for Lihmeområde


Visionsdebat for Lihmeområde

Tilbage i perioden 2009 - 2012 blev der gennemført en række udviklingsprojekter i Lihme og Lihmeområdet.
 
I forbindelse med udviklingen og gennemførslen af projekterne blev der afholdt en række borgermøder, hvor visionen for Lihme blev drøftet og vedtaget. Det førte bl. a. til en handlingsplan for en række sammen hængende udviklingsprojekter (11) for Lihme Landsby, der blev gennemført i perioden 2013 - 2017. De tre mest markante projekter var et loft og ændring af bymidten omkring krydset og brugsen i Lihme, ombygning og etablering af Lihme Medborger hus og stier om Lihme med Naturoplevelser, både ved søen bag Lihme Kirke og beplantningen langs stierne. Ud over disse projekter er der bl.a.etableret motionsrum til fri afbenyttelse ved daginstitutionen Fjordbo og byforskønnelsesprojekter. Samtidig er der foretaget anlæggelse af cykelsti til nabobuen Lem, Nedrivning af udtjente boliger og bygninger, herunder er det tidligere menighedshus fjernet og erstattet af en ny bygning med renovering af pladsen i tilknytning til Lihme Kirke.
 
I 2017 blev der afholdt to "Borgermøder/visionsdebatter" for opstart af en ny vision, som har til formål at samle hele Lihmeområdet, både Lihme landsbyg, oplandet favnede Lihme Sogn og sommerhusområderne. Visionen er en videreførelse men tillige udvikling af visionen for Lihme Landsby. Der er etableret et "Koordinationsforum for Lihmeområdet". Dette forum mødes én gang årligt. For at foretage en løbende koordinering og informationsudveksling etableres der tillige en "Koordinationsgruppen" på 5-6 personer som mødes over året. Foreninger, grupper m.fl. vil fortsat udvikle projekter som hidtil. Disse søges koordineret mhp. at støtte op om visionen for Lihmeområdet. Lige nu er der ved visionsdebatterne i 2017 identificeret 14-15 projekter, som søges videreudviklet og gennemført. Nogle vil kræve egentlige projektgrupper for gennemførsel med involvering af interesserede.