Siden 23. oktober 2008 har Lihme borgere kunnet samles til fællesspisning.
Der er fem fællesspisninger i hver sæson en i hver af månederne: oktober, november, januar, februar og marts.
Datoer, menuer og madlavningsmandskab annonceres i Lihme Bladet, på Lihme Mailservice (man kan tilmelde sig denne service hos Birgit Jørgensen: bpjorgensen@fibermail.dk), på Facebook: lihmeinfo og på opslag i Brugsen, Fjordbo mv. Madlavningsmandskaberne er skiftende frivillige, som således giver en hel dag til fællesskabet.
Det er ret fantastisk. Vi er ca. 100+ til spisningerne. Til fællesspisningerne byder vi nye borgere velkomne og hvor de kan præsentere sig for fællesskabet. Billetterne købes i Lihme Brugs.